Tæt på det bedste
Refugie betyder “tilflugtssted”.
Ligesom dyr og planter igennem årtusinder har overlevet i små økologiske refugier, når levebetingelserne blev svære, så kan vi mennesker have brug for at trække os fra hverdagen for at finde plads, tid og ro til fordybelse.
Den mulighed kan du få hos os, hvor vi lejer vores dejlige lejligheder ud til dig, der trænger til en pause. Uanset om det er en længere ferie eller bare et par dage væk fra det kendte.
Faldsled ligger i de smukkeste omgivelser på Sydfyn med udsigt til det fynske øhav. Du finder uberørt kystlinje, charmerende stråtækte bindingsværkshuse, skov og strand, en strandpark med sauna samt en hyggelig lille havn – alt sammen lige omkring.
Området byder desuden på forskellige gode caféer og spisesteder, der naturligvis også tæller byens stolthed, vores nabo, Falsled Kro.

Vi arbejder til dagligt med svært stressede mennesker i vores virksomhed Stresslæge.dk og vi ved, hvad der skal til, for at komme ned i gear og ind i roen. Vi elsker fordybelse, langsomhed og pauser – og vi ved, hvor vigtigt ro og pauser er i hverdagen.
Nyd de smukke omgivelser og slap af. Du kan starte dagen med en morgendukkert og en tur i saunaen ved Strandparken. Eller måske bare en slentretur langs vand og moler – eller en tur til Svanninge bakker, de fynske alper, som ligger ikke langt fra Faldsled. Rammerne for, at blot lade blik og tanker hvile, er til stede.
Vi afholder retreats, dels for kursister på vores stressforløb AMSI® www.amsi.dk, men også for stressede i øvrigt, ifa. fordybelses- og stilhedsretreats.
Når vi ikke afholder retreats, udlejer vi vores sted til kurser (plads til 7 kursister i eneværelser samt 1-2 undervisere) samt almindelig ferieudlejning. Skriv en mail til info@stresslaege.dk, og hør mere.
Det gule hus, Assensvej 488, har en stor ugenert have med udgang til vores egen mark. Her har vi lavet stier, som du er velkommen til at benytte og som er den spæde start på en terapihave.
Huset indeholder 5 værelser med i alt 10 sovepladser (vi anbefaler dog at der kun sover én på hvert værelse under et retreat) samt 2 badeværelser, en stor stue/terapirum, og et stort køkken.
Vi har prioriteret gode senge, dundyner og hovedpuder samt lækkert kvalitets sengetøj i bomuldssatin. Huset er sat smukt i stand og indrettet af en kvinde, der selv har været på vores stressforløb. Intentionen er, at huset indgyder ro, fordybelse, hjemlighed og hygge.
Der er parkeringspladser bag huset, ellader og nøglebokse.
Vi er i proces med at renovere den ene halvdel af vores egen bolig, Assensvej 506, det hvide hus, til en fin udlejnings lejlighed med stue og soveværelse, en suite, med mulighed for 4 overnattende gæster, entré, badeværelse og et lille køkken. Fra den vestvendte indgang og terrasse er der kig til Falsled Kro og 150 m. til stranden. Der er parkeringspladser bag huset, ellader og nøgleboks.
Skriv til os på info@stresslaege.dk hvis du er interesseret
Vi købte i juli 2023 Bimosegaard med en drøm om at skabe vores helt eget Refugie. Et sted, hvor vi som værter kan give vores gæster en oplevelse af et lille helle i en atmosfære af fred og ro, der i det øjeblik, du ankommer, får pulsen til at falde, skuldrene til at sænke sig og smilet til at brede sig.
Siden 2016 har vi drevet virksomheden Stresslæge.dk, hvor vi hjælper hårdt stressramte. Her har vi specialiseret os i dybdegående stressbehandling, der sikrer vores klienter et helt nyt liv, uden stress.
I forbindelse med vores stressbehandling holder vi retreats, som foregår på Bimosegaard.
Vi udbyder løbende kurser, retreats, fordybelsesdage m.m, hvor omdrejningspunktet er at finde ro i krop, sind og sjæl.
Den gamle røde staldbygning er i proces med at blive omdannet til et overdækket uderum med udekøkken, sidde- og spisepladser samt bålsted, samt yogasal.
Du kan leje vores Refugie til at afholde dine kurser. Skriv til os.
Læs evt. mere på Stresslæge.dk
Følg os på IG (stresslæge og Bimosegaard)