Tæt på det bedste
Lejligheden, som ligger i stueplan, består af en hyggelig stue med en sovesofa og spiseplads, et stort dobbeltværelse med skrivebord og skabe, en udestue, der indbyder til afslapning og hygge, et dejligt stort køkken (med køleskab, komfur, service m.v.) samt et badeværelse. Der er således 4 sovepladser.
Der er gratis Wifi – hvis I da ikke vælger at lægge pc og telefon helt væk i de skønne omgivelser. Vi har også fravalgt tv i lejlighederne, så I kan komme helt ned i gear og nyde det, der er omkring jer, i stedet.
Der er adgang til husets gamle have, med hyggelige kroge og masser af frugttræer. Byens bæk går gennem haven. Lige på den anden side af vejen kan du følge bækken via Kærlighedsstien langs Falsled Kros smukke have, til Faldsled Havn, hvor du om sommeren kan nyde et glas vin eller fadøl på havnens café, Vandkanten.
Booking, forespørgsler og praktisk info
Du kan læse endnu mere og booke direkte gennem AirBnB (ved at klikke på knappen nedenfor.). Du kan også sende en mail til kontakt@bimosegaard.com eller ringe på +45 23 46 24 02. Vi har ikke en reception eller døgnkontakt, men vi vender tilbage hurtigst muligt.
I får tildelt en nøglekode og kan tjekke ind og ud selv.
Ankomst efter kl. 15
Afrejse inden kl. 11.
Stedet er for voksne (dvs. ingen børn under 16 år) samt røg-, husdyr- og støjfrit.
Priser
Nætter fra søndag-torsdag kr. 900,- (eksklusiv gebyr og obl. rengøring).
Nætter fra fredag og lørdag kr. 1200,- (eksklusiv gebyr og obl. rengøring).
Der gives rabat på længere bookinger (se AirBnB eller skriv til os).