Tæt på det bedste
Hans-Jørgen er aut. klinisk- og erhvervspsykolog og har været chefpsykolog i Stresslæge.dk siden 2017. Hans-Jørgen er nok Danmarks dygtigste og mest erfarne stresspsykolog og han har hjulpet flere hundrede ud af både angst og stress. Hans-Jørgen er også en anerkendt underviser og foredragsholder og har en baggrund i forsvaret.
Udover at være knivskarp i sit fag, så er Hans-Jørgen en alsidig og kreativ mand, der både elsker lange vandreture og at spille på sin guitar, men også fart og spænding, som han finder både i sejlsporten og på sin elskede motorcykel. Derudover har Hans-Jørgen hænderne skruet godt på og er Bimosegaards selvudnævnte håndværker og altmuligmand.
Hans-Jørgen er far til 4 børn og bedstefar til (…indtil videre) 4 børnebørn.
Trine er oprindelig københavner og har, inden hun flyttede til Faldsled, boet i Farum. Trine er tidligere praktiserende læge gennem 15 år, indtil hun gik ned med stress og valgte at sælge sin lægepraksis og dedikere sit liv til at hjælpe andre stressramte.
I 2016 etablerede Trine derfor virksomheden Stresslæge.dk, for at kunne tilbyde det stressforløb, hun selv havde savnet for at komme ud af sin stress – for altid.
Trine elsker at gå lange gåture i den smukke sydfynske natur, at dyrke yoga og meditation, samt at formidle og smitte med ro, overskud og smil.
Trine har to voksne sønner, der begge bor i København.